Hvad er stress
Stress er en naturlig tilstand, der opstår når en organisme er udsat for fare eller overbelastning.
Kortvarig stress er som regel helt ufarlig. Langvarig stress (over uger, måneder, år) er derimod ikke sund.
Generelt opstår stress, når man igennem længere tid har oplevet, at der er for mange krav og belastninger i forhold til de ressourcer, man har.
Det giver en oplevelse af, at man har svært ved at slå til, hvilket aktiverer ens nervesystem. Når nervesystemet har været overaktiveret i en periode, kan det give anledning til en lang række ubehagelige symptomer, bl.a. tankemylder, søvnproblemer og irritabilitet.
Stress er ikke en sygdom – men stress kan føre til sygdom. Så det er vigtigt at få gjort noget ved dit stressniveau, hvis det er for højt.