Stress er ikke noget, man bilder sig ind – eller et svaghedstegn.
Det er tværtimod en meget reel tilstand, som i høj grad er fysiologisk.
I de følgende afsnit kan du læse om:
Stress er kort fortalt en fysiologisk reaktion på at man føler sig truet.
Kortvarig stress er helt naturlig og hjælper os til at skærpe vores opmærksomhed og klare truslen.
Men nervesystemet er ikke bygget til langvarig stress. Det kan tage skade, hvis du gennem længere tid ikke har kunnet “slippe væk” fra truslen, og har følt dig overbelastet eller som “jaget vildt”. Hvilket kan give en række fysiske, psykiske og adfærdsmæssige symptomer.
Langvarig stress opstår, når man i længere tid har oplevet, at man ikke har kunnet få ressourcerne til at slå til på arbejdet/i privaten eller i kombinationen.
Når du har været stresset i længere tid, vil du opleve (udover en række ubehagelige og skræmmende symptomer), at dit energiniveau falder, og at du får sværere og sværere ved at overkomme ting, du normalt kan overkomme.
Det er derfor vigtigt, at du tager symptomerne alvorligt og opsøger hjælp så tidligt som muligt.
Hvis du er interesseret i at vide mere om den fysiske side af stress, kan du læse afsnittet længere nede.
Når du er stresset – og har været det gennem længere tid – er det kort sagt vigtigt, at der er 3 ting, der ændrer sig:
Det er derfor vigtigt, at du “hiver i bremsen” og ikke bare tænker, at du skal tage dig sammen og holde ud lidt længere.
Derefter skal du måske blive klar over, hvad der har belastet dig og hvordan du kan håndtere belastningerne anderledes.
Det kan dog være svært selv at få overblikket (da manglende overblik netop er et symptom ved stress), og derfor vælger mange at opsøge en professionel, der både kan hjælpe med at tackle belastningerne, rådgive om hvordan ressourcerne kan øges – og hjælpe dig med at håndtere forventningerne.
Rent fysiologisk er stress en helt naturlig reaktion på en oplevet trussel. Det kaldes derfor også en stress response.
En del af vores nervesystem kan vi kontrollere. Vi kan f.eks. løfte armen med vilje og her bruger vi bl.a. vores nervesystem.
Men der er en del af vores nervesystem, vi ikke umiddelbart kan kontrollere. Det kaldes vores autonome nervesystem (autonomt = selvstyrende).
Det er et system, der hjælper os til at reagere lynhurtigt på trusler. Vi bliver klar til kamp eller flugt, uden vi skal give vores krop “besked” på, hvordan den skal reagere.
Det autonome nervesystem består af 2 dele: 1) det sympatiske nervesystem og 2) det parasympatiske
Det sympatiske nervesystem har forbindelse til indre organer, kirtler og blodkar. Når det bliver aktiveret, får vi bl.a.
Det er alt sammen fysiske reaktioner, der hjælper os til at kæmpe eller flygte, samt overleve en kamp.
Når truslen er væk, hjælper det parasympatiske nervesystem kroppen til at komme sig igen oven på belastningen, bl.a. ved at
Vores kroppe er bygget til kortvarige stress responser. Men de er meget belastende for kroppen, så det er vigtigt, at man efter et stress respons “slipper væk fra truslen”, får aktiveret det parasympatiske nervesystem og får hvilet/slappet af. Ellers får kroppen ikke mulighed for at bygge sig selv op igen.
Udfordringen for mange af os er, at den stressende situation simpelthen varer for længe. At vi er on-off-stressede i månedsvis, ja måske årevis – uden at der kommer tilstrækkeligt med restitution og afslappet tilstand indimellem.
Hvis vi har aktiveret vores stress respons for længe uden tilstrækkelig aktivering af det parasympatiske nervesystem (afslapning), ser man netop nogle af de symptomer, der gælder for aktivering af det sympatiske system:
Og vi mangler nogle af de funktioner, som det parasympatiske nervesystem stimulerer som f.eks.:
Og med tiden så forsvinder “goderne” ved aktivering af det sympatiske system desværre også:
Hvilket alt sammen gør, at det bliver sværere for dig at overkomme hverdagen og udfordringer, som du normalt nemt ville kunne klare.
Tag nu dine symptomer alvorligt. De er ikke svaghedstegn – men helt naturlige og fysiologiske tegn på, at du er overbelastet. Jo hurtigere, du får stoppet op og vendt kurven, jo lettere er det – og jo kortere tid går der, før du er ovenpå igen.
Hvis du har mistanke om, at du er stresset, så er det en god idé at opsøge en kompetent professionel.
En terapeut eller stresscoach kan måske hjælpe, men vær opmærksom på om vedkommende har de rette faglige forudsætninger (en relevant uddannelse og tilstrækkelig erfaring).
Psykologer har forskellige faglige fokusområder, så det er en god idé at vælge én, der har fokus på stress.
Hvis du vil læse mere om, hvordan jeg arbejder med stress, så tryk på den grønne knap til højre ->
Udtalelser